Friday, February 24, 2012

En lille update fra JP & VBI.

Hej derude.

Hermed en lille update fra livets gang i VBI'lund.

Foråret er så småt på vej, sammen med afslutningen af de første par mdr. her hos VBI, og da jeg/vi modtog vedhæftede artikel som skal publiceres i magasinet "FirstMover" tænkte jeg at tiden var moden til en lille update.

Det har været en spændende opstart af Asvig ApS, og fremtiden tegner lys og omend der er gået meget tid med opstarten (og derved alt for lidt tid på det personlige netværk), så begynder tingene at falde på plads. Jeg vil forsøge at blive lidt mere aktiv på de sociale netværk (twitterfacebook, linkedin og hvor ellers jeg findes derude) og ellers burde man kunne følge lidt med på hjemmesiden: http://www.asvig.com.

Kom og besøg os en dag..

God Weekend!

Mvh
JP


Tlf (+45) 88180818. Mobil (+45) 52833330
Mail: jph@asvig.com


-----------------
----------------------------------

Fætter og kusine har etableret sig i VBI Park
(Mette Vestergaard).



Det tætte familiebånd imellem Gitte Brøndum og Jens Peter Hansen, begge beboere i VBI Park, blev etableret helt

fra barnsben, da de blev født og opvoksede op i den samme lille by. I dag driver de begge forretning i VBI Park – ikke
sammen men alligevel med hjælp fra hinanden. De to familiemedlemmer gav et indblik i deres fælles relation men
meget forskellige forretninger under denne uges Breakfast Club.

Det var i 1968, at Gitte Brøndum som helt lille pige lænede sig ind over barnevognen med hendes nye fætter, Jens
Peter. Sidenhen fik de to endnu mere glæde af hinanden, da de voksede op i den samme lille by Bråskov og gik på den
samme lille skole, Stenderup Skole tæt ved Horsens.

Gittes og Jens Peters karrierer udformede sig imidlertid vidt forskelligt. Men selv om de to arbejdede sig i hver sin
retning, så har de fortsat med at have en tæt kontakt. Blandt andet havde de en fast tradition med at tale i telefon
hver fredag aften, når de var på vej hjem i bilen efter arbejde.

En af Gittes og Jens Peters kongstanker var allerede for flere år siden at begynde et liv som selvstændig. Hvor Gitte
stort set havde levet sit liv i Fakta-kæden, blandt andet som indkøbschef, så arbejdede Jens Peter i mange år inden for
rederibranchen. Men i 2011 sprang de ud som selvstændige med hver sit firma, Asvig og Food.Is.More, og de valgte at
flytte ind i VBI Park blandt andet for at kunne trække på det netværk og nogle af de kompetencer, som allerede findes
i udviklingsparken. Gitte kom også med på Iværksætterpakken for at blive klædt på til livet som selvstændig.

Deres forretninger er så forskellige som nat og dag, bl.a. fordi de afspejler deres tidligere karriereforløb. Asvig ApS har
etableret sig inden for IT-udvikling, cloud og consulting og har som mål at arbejde med bl.a. strategisk planlægning af
IT i virksomhederne.

Med Food.Is.More har Gitte stiftet et firma, der skal hjælpe små fødevareproducenter med at få deres produkter ind
i detailhandelen. Mange mindre virksomheder producerer gode kvalitetsvarer, men formår måske ikke at få solgt
varerne ind i de større kæder ved hjælp af bl.a. lækker indpakning. Det kan Gitte hjælpe med, ligesom hendes drøm er
at få sin egen serie af fødevarer, som kunderne vil genkende som 'god kvalitet'.

Virksomhederne er ganske nye, men begge iværksættere har masser af gå-på-mod. Det gælder både fætter og kusine!


--

Venlig hilsen/Best regards
Jens Peter Hansen

Tlf (+45) 88180818. Mobil (+45) 52833330
Mail: jph@asvig.com
http://www.asvig.com
Scan my address information directly to your smartphone:
 http://www.asvig.com/jph-qrcode.png